Få en netværksven

FÅ KONTAKT TIL EN FRIVILLIG NETVÆRKSFAMILIE/ NETVÆRKSVEN
 
Psykisk sårbar og ensom
Når man - som jeg - ikke rigtig længere har noget familie tilbage, er det at få ”en netværksfamilie” som sendt fra himmelen!! Overvejer du - af en eller anden grund - at få ”en familie på gule plader”, så kan jeg kun sige et: Lad tanke blive til virkelighed! Det vil du ikke fortryde.
Heidi, som fik kontakt til netværksfamilie i 2015.
Dejligt at være med til at give en medborger nogle gode stunder og et frirum i hverdagen. Vi synes, det er godt, at doseringen af samværet kan passes ind i en hverdag, så alle kan være med.
Netværksfamilie Susanne, kliniksekretær og Johnny, ejendomsmester.
Er du psykisk sårbar og ensom, har du mulighed for at få kontakt til en Netværksfamilie/Netværksven. Besøgene finder almindeligvis sted i netværksfamiliens/netværksvennens hjem 1-2 gange om måneden af et par timers varighed.
Hvad kræver det at få kontakt til en Netværksfamilie/Netværksven: • Det kan kræve mod og overvindelse at møde mennesker, du ikke kender • Du skal turde indgå i nye relationer • Du skal være indstillet på åbent at fortælle om dig selv og dine udfordringer
Hvad kan du få ud af en kontakt til en Netværksfamilie/Netværksven: • Du kan blive beriget af at lære en familie/et andet menneske at kende • Det kan være med til at bryde ensomheden • Det giver et frirum fra handleplaner og mål • Det giver mulighed for fælles oplevelser • Det skaber medmenneskelige og ligeværdige relationer • Det kan styrke selvtilliden og selvværdet
Netværksfamilien/Netværksvennen har tavshedspligt om de fortrolige oplysninger, som du evt. fortæller. Tavshedspligten fortsætter, selvom kontakten evt. skulle ophøre.


Har du lyst til at vide mere om muligheden for at få kontakt til en frivillig.

Netværksfamilie/Netværksven så kontakt: 
Koordinator for Netværksfamilier/Netværksvenner
Birthe Sørensen
Tlf. 40275882
Birthe.Sorensen4@randers.dk

Du kan også se mere her: www.randers.dk/netværksfamilie og på Facebook:  Netværksfamilietilbud Randers Kommune

Bliv netværksfamilie

Vil du/I gerne gøre en forskel for en psykisk sårbar person - så bliv frivillig netværksfamilie/netværksven.
For en ensom person, der er psykisk sårbar, kan det betyde alverden at blive budt indenfor hos en netværksfamilie/netværksven. Det kræver kun, at du/I har tid, lyst og overskud til at få besøg 1-2 gange om måneden af ca. et par timers varighed.
Hvad kan det betyde for en psykisk sårbar person at få en kontakt. Det kan ... • være med til at bryde ensomheden • skabe muligheder for fælles oplevelser • styrke selvværd og selvtillid • give et frirum fra sygdom og handleplaner • skabe medmenneskelige relationer
Hvad kan du/I som netværksfamilie/netværksven få ud af en kontakt. Du/I kan ... • blive beriget af at lære et andet menneske at kende • være med til at gøre en positiv forskel • blive indviet i nye interesser • få et venskab • få muligheden for at blive en del af et netværk sammen med andre netværksfamilier/netværksvenner.


Har du/I lyst til at vide mere om muligheden for at blive frivillig netværksfamilie/netværksven så kontakt: Randers Kommunes Koordinator for netværksfamilier/netværksvenner.

Bisidderforeningen

MANGLER DU ET EKSTRA SÆT ØRER I EN SVÆR SITUATION? TAG FAT I BISIDDERFORENINGEN I RANDERS.


Bisidderforeningen i Randers er stiftet i 2015 af lokale ildsjæle, der ønsker at forbedre muligheden for, at borgere i Randers Kommune kan få følgeskab af en bisidder. Det kan være ved møder med forvaltninger, kommuner og andre offentlige instanser eller ved konsultationer hos læge eller advokat.


Få følgeskab af en frivillig bisidder fra Bisidderforeningen i Randers.
Har du siddet i en situation hos kommunen, lægen eller advokaten og manglet støtte til at få sagt de vigtige ting eller til at få talt samtalen igennem efterfølgende?


Hos Bisidderforeningen i Randers kan vi tilbyde dig støtte fra en frivillig bisidder.
En bisidder er ikke en professionel med et stort kendskab til lovstof eller medicinske termer. Vedkommende fungerer som en støtte for dig og er med til at sikre, at du forstår de ting der bliver sagt på mødet, at du får stillet de spørgsmål du ønsker, og at du får brugbare svar med hjem.
Vores frivillige bisiddere er til for dig. De er et ekstra sæt ører og øjne i en vanskelig situation og overholder naturligvis enhver form for tavshedspligt.


Vores bisiddere er blevet forberedt grundigt til opgaven, og vi prioriterer at de har gode personlige egenskaber som tålmodighed, imødekommenhed, engagement og lydhørhed. Kontakt Bisidderforeningen i Randers, så vurderer vi i fællesskab om vores tilbud er noget for dig.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!!!


Vores bisiddere er frivillige og drives af deres lyst til at hjælpe mennesker, der har brug for støtte ved vanskelige samtaler.


KONTAKT BISIDDERFORENINGEN:
  
Karin Sørensen
MAIL: karso@outlook.dk
Tlf: 51 98 21 70 

Del siden